Skip to main content

Se vores mål for bæredygtig udvikling, og hvordan vi sikrer merværdi til mennesker og deres sundhed

Udsigt over by med grønne omgivelser.

For Daikin er bæredygtighedsmål en afgørende del af det at være brancheleder. Virksomhedsansvar (CSR) handler om, hvordan vi arbejder os i retning af en planet, der kan opretholde liv – både for os og for kommende generationer. Derfor udvikler vi løsninger, som forbedrer livet hver eneste dag, samtidig med at vi er omhyggelige med at begrænse vores indvirkning på planeten.

Tre niveauer af virksomhedsansvar

Hos Daikin fokuserer vi på tre aspekter af virksomhedsansvar (CSR): værdiskabelse for planeten, værdiskabelse for byer og værdiskabelse for mennesker. Vi sætter en ære i at leve op til vores ansvar på disse områder og tager udgangspunkt i FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, de såkaldte SDG’er.

For planeten

Vi arbejder på at mindske vores CO2-fodaftryk til nettonul-udledning i 2050. Produktionen og installationen af vores produkter skal være CO2-neutral, og målet er, at vi i 2050 skal levere opvarmning, køling og kølekæder på en CO2-neutral måde – også efter produktets levetid.

Bæredygtige løsninger til opvarmning, køling og ventilation er afgørende for at kunne skabe et CO2-neutralt samfund og en integreret del af vores CSR-strategi. Initiativer til cirkulær økonomi begrænser belastningen af vores ressourcer, og som en ansvarlig virksomhed arbejder vi på løsninger med en lav CO2-udledning som alternativer til fossile varmesystemer. Vi sætter en ære i at udvikle energieffektive produkter med forbindelse til intelligente netværk, som optimerer udnyttelsen af vedvarende energikilder.

Vores varmepumper bidrager til dekarboniseringen, og vi gør en stor indsats for at være tydelige med vores CO2-rapportering. Derudover er vi stolte over at være med i Climate Disclosure Project (CDP), hvor vi har fået karakteren A i deres rapporteringsordning. Det er et bevis på, at vi går forrest, når det gælder miljøtransparens og -resultater.

For byer

Vi er med til at flytte grænserne for varmepumpeteknologi, og derfor integrerer vi den i vores CSR-strategi. Vi bruger denne teknologi i det meste af vores udstyr – fra private hjem til hoteller og hospitaler. Vores varmeløsninger er CO2-venlige alternativer til fossile varmesystemer. I større systemer kan vi optimere klimaet og skabe bygninger med et nettoenergiforbrug tæt på nul.

Tiltag såsom solpaneler og LED-belysning på vores fabrik hjælper os med at nå vores bæredygtighedsmål. Vores fabrik i Ostend er for eksempel tilsluttet et varmegenvindingsnetværk. Disse initiativer er en del af Green Heart-programmet, som forbedrer vores fabrikkers miljø- og samfundsmæssige resultater.

For mennesker

Socialt ansvar handler også om at sikre, at vi overdrager planeten i en sådan stand, at den også er beboelig for næste generation.

Vores vision er global. Ved at gøre vores teknologi tilgængelig for andre producenter bidrager vi til at sænke CO2-udledningen på verdensplan.

Daikins udstyr og løsninger er designet til at forbedre brugernes sundhed og trivsel. Vi skaber bolig- og arbejdsmiljøer, som er med til at skabe højere livskvalitet og økonomisk udvikling i ethvert klima. Vores ventilations- og luftrensningssystemer giver øget sikkerhed og mindsker spredningen af bakterier og virus. Vores køleløsninger sikrer optimale kølekæder uden afbrydelser, hvilket øger fødevaresikkerheden og mindsker spild.

Hvorfor er bæredygtighedsmål vigtige?

Målet med vores CSR-strategi er at udvikle teknologi i verdensklasse, som reducerer vores indvirkning på miljøet. Samtidig skaber vi værdi ved at give nuværende og kommende generation mulighed for at leve et sundt liv i fuld komfort.

Vi tager vores virksomhedsansvar alvorligt

Daikin er brancheleder. Det indebærer, at vi ikke bare har et ansvar over for vores kunder, men også interessenter, partnere og resten af verden. Vi vil være en virksomhed, som sætter planetens velvære højere end kortsigtet profit. Vores CSR-politik fungerer som ledestjerne for alt, vi gør.

Overskyet himmel.
Børn leger og nyder gulvvarmen.